Grundlæggende lydighed – et solidt fundament
Vil du give din hund et stærkt fundament og nørde med detaljer i de grundfærdigheder, som er udgangspunktet for mange slags hundesport – uanset om målet er til brug i hverdagen, en fremtid i hundesport eller bare for at have det virkelig sjovt med din hund? Så er dette hold noget for dig.
Vi arbejder med øvelser, der både er anvendelige i dagligdagen og danner grundlaget for mere avanceret træning. Du får konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet og skabe præcision, forståelse og glæde hos din hund.
Vi træner bl.a.:
- Fri ved fod/lineføring
-
Positioner: stå, sit, dæk
-
Fastholdelse af position
-
Fremadsendelse og bakke
-
Kropskontrol og kropsbevidsthed
-
Belønningsstrategier mv.
Forudsætning for deltagelse:
Det er en fordel, at du og din hund tidligere har gået til en eller anden form for træning – fx hvalpehold, unghundehold eller et tidligere hold hos mig, da I forventes at have noget grundlæggende samarbejde og kontakt i forvejen. På dette hold er der plads til at nørde detaljen og niveauet tilpasses den enkelte hund.
Vi træner 6 søndage fra kl. 12.30 til 13.30, første gang den 31. august. Træningspladsen ligger ved Herrested/Ørbæk.
Max 6 pladser - min. 4 tilmeldinger før holdet oprettes